Aalborg Universitets
Rektorsekretariatet
Aalborg Universitets
Rektorsekretariatet
Rektorsekretariatet på Aalborg Universitet (AAU) servicerer den øverste ledelse på AAU, dvs. bestyrelsen, rektoratet og direktionen. Desuden sekretariatsbetjener afdelingen den administrative ledergruppe (AL) samt Det Strategisk Råd for Forskning og Innovation (SRFI). I afdelingen varetager vi den daglige ledelsesbetjening, strategisk sparring, sagsbehandling, juridisk rådgivning, analyser samt høringer og udpegninger.
Rektorsekretariatet er en afdeling under universitetets Fælles Service. Rektorsekretariatet udfører koordineringsopgaver på tværs af såvel de administrative enheder i Fælles Service som universitetet som helhed. Afdelingen bistår ledelsen i den løbende kommunikation såvel eksternt med samarbejdspartnere som internt i organisationen. Sekretariatet varetager desuden eksterne interesser både nationalt og internationalt. Det kan fx være interesser i forhold til andre danske og udenlandske universiteter samt private og offentlige fonde. Rektorsekretariatet spiller desuden en central rolle i arbejdet med AAU’s overordnede strategi, udviklingskontrakt og handlingsplaner samt styrelsesmæssige spørgsmål mv. Rektorsekretariatet planlægger endvidere ph.d. ceremoni i januar måned og AAU’s Årsfest i foråret, hvor blandt andet universitetets prisuddelinger finder sted.
Rektorsekretariatet yder bistand på det overordnede forvaltningsmæssige plan. Blandt andet behandles spørgsmål vedrørende organiseringen af Aalborg Universitet samt henvendelser fra eksempelvis ministerier.